Foto: Michael Quist

Ikke helt uventet slog Copenhagen Towers hjemme Horsens Stallions 47-0. Towers skulle ud og vise, at en skuffende præstation mod Triangle Razorbacks ikke har taget modet fra holdet, og det gjorde de i dominerende facon.

Det var Christian Lisby, der startede inde i, hvad der i sæsonen har lignet en ”quarterback-karrusel” i hovedstaden, men Towers kom hurtigt på tavlen efter en imponerende hurtigt gennemført første serie. Herefter gik angrebet lidt i stå blandt andet på grund af en række mentale fejl og en enkelt turnover, mens Stallions’ angreb i store dele af 1. quarter så hæderlige ud mod et traditionelt stærkt Towers-forsvar. Hjemmeholdets angreb kom dog i gang igen halvvejs inde i 2. quarter, da Lisby igen fandt Klixbüll på et langt kast. Et højt snap på ekstrapointet tvang dem dog til en lidt alternativ 2-point conversion, og herefter så Towers sig ikke tilbage.

Mestrene fandt det ekstra gear

Eftersom Towers’ forsvar langsomt kom mere ind i kampen, og holdte Stallions til korte offensive serier, blev Stallions’ forsvar, der havde arbejdet hårdt i 1. quarter, langsomt trætte. Det resulterede i flere mentale fejl, der førte til nemme scoringer for Towers. I 3. quarter blev det til en lettere komisk scoring, da hvad der lignede en interception af Horsens’ forsvar, i stedet endte i at blive battet op og landede lige i favnen på en helt fri B.J. Lee, der kunne løbe den ind til endnu en Towers-scoring. Endnu et tema for kampen var skidt special teams spil fra begge hold. Towers havde store problemer på deres ekstrapoint, og ringe punts fra Stallions gav gentagende gange Towers favorable udgangspositioner.

I 4. quarter gik kampen i stå og med kampen essentielt afsluttet, blev ”garbage”-time brugt til at pynte på statistikken, men ikke på scoretavlen. Stallions kan nu gøre klar til at få besøg af ligaens 3’er i form af Søllerød Gold Diggers, mens Towers om to uger besøger Herlev Rebels.

Scoringer

– 1. quarter –

7 – 0                                    Christian Lisby til Aske Troen Klixbüll, 19yd catch (PAT good)

– 2. quarter –

15 – 0                                  Christian Lisby til Aske Troen Klixbüll, 27yd catch (2-pt good)

21 – 0                                  Christian Lisby til Lasse Tor Hansen, 25yd catch (PAT no good)

28 – 0                                  Christian Lisby til Aske Troen Klixbüll, 26yd catch (PAT good)

– 3. quarter –

34 – 0                                  Christian Lisby til Patrick Hargett, 37yd catch (PAT blocked)

40 – 0                                  Christian Lisby til B.J. Lee, 67yd catch (PAT blocked)

47 – 0                                  Anton Witmeur, 20yd rush (PAT good)

– 4. quarter –

No score

 

Se stats fra kampen HER