Foto: SBC Photo

Triangle Razorbacks tabte for første gang i denne sæson i National Ligaen, da de hjemme blev besejret af Søllerød Gold Diggers med 28-40, hvor de igen havde problemer med at lukke for mange point ind.

Vi blev på en grå og trist Kristi himmelfartsdag vidner til en målfattig første halvleg i Vejle. De første gange begge hold er på bolden får de stoppet hinanden, men da Triangle Razorbacks er på bolden anden gang i kampen skaber Niko Lester et flot spil og får løbet en masse yards, så de kommer ned og står på 20 yardlinjen. Johan Bang Andersen løber dernæst til first down og goal, hvor Reed Gottula tager sagen i egen hånd, og laver et sneak play og får bolden i endzone til en føring til hjemmeholdet. Rasmus Dinesen scorer et ekstrapoint til stillingen 7-0.

Søllerød Gold Diggers kom dog på tavlen kort tid efter, da Nicholas Rooney med et flot overblik og et godt kast til Frederik Oldenburg får reduceret til 7-6, da de brænder på sparket til et ekstra point.

Det var en kamp med to dueller i dag, som var værd at holde med, hvor den ene var hjemmeholdets Niko Lester, der stod over for Desmond Cooper. Det var en kamp som Niko Lester vandt, da han løb fra ham, og fik fintet ham ud i løbet af opgøret. Den anden duel var mellem de to mandskabers quarterbacks, Nicholas Rooney og Reed Gottula. Den duel vandt udeholdets quarterback, da han var mere træfsikker i dag, og han vidste også sin alsidighed et par gange.

Der kommer yderligere to touchdowns i første halvleg. Hos Triangle Razorbacks er det Johan Bang Andersen der scorer, mens Rasmus Dinesen igen formår at sparke et ekstra point ind mellem stængerne.

For Søllerød Gold Diggers kommer touchdownet fra Thomas Ashworth. De misser to point conversion, så Vildsvinene går til pause med en føring på 14-12.

Søllerød Gold Diggers havde travlt

Der skulle dog komme flere point på tavlen i de sidste to quarters, men det var dog mest hos Søllerød Gold Diggers der gjorde sig gældende. De starter nemlig som lyn og torden, da Nicholas Rooney kaster dybt og finder Thomas Ashworth, der under rimeligt pres griber bolden, og løber den til touchdown. De formår heller ikke denne gang at lave en succesfuld to point conversion.

Triangle Razorbacks gør dog dem kunsten efter, da Benedict V. Jargow bringer sit hold foran igen sammen med en sikker Rasmus Dinesen på sparket til et ekstra point.

Dagens spil over dem alle kom fra Søllerøds Desmond Cooper, som på et kickoff return tager bolden helt til huset til stor jubel hos udeholdet. De kan dog heller ikke denne gang lykkes med en to point conversion.

Meget afhang af Johan Bang Andersen og Niko Lester hos hjemmeholdet. Det er dog også sidstnævnte, der kommer på tavlen og igen er Triangle Razorbacks foran. De to hold skiftede til at tage føringen i kampen frem til dette punkt, da der igen for hjemmeholdet skete det der før er sket i indeværende sæson – nemlig at de lukker for mange point ind. I dag blev det til hele 40 point på hjemmebane. De kom dog ikke mere foran efter den touchdown fra deres vigtigste spiller.

Nicholas Rooney viser igen overblik i slutningen af kampen, da han to gange fandt vej til touchdown. Første gang via Frederik Knudsen og anden gang var det Griffin Norberg han fandt. Alt lykkedes åbenbart for udeholdet til sidst, da nu også kunne lave to point conversions med succes i begge tilfælde.

Søllerød Gold Diggers vinder dermed en flot udesejr over Triangle Razorbacks med 40-28.

 

Se highlights fra kampen her:

Scoringer

1. quarter

    1. 6-0 Reed Gottula

 

    1. 7-0 Rasmus Dinesen (PAT)

 

    1. 7-6 Frederik Oldenburg (2 point no good)

2. quarter
13-6 Johan Bang Andersen
14-6 Rasmus Dinesen (PAT)
14-12 Thomas Ashworth

3. quarter
14-18 Frederik Oldenburg (2 point no good)
20-18 Benedict V. Jargow
21-18 Rasmus Dinesen (PAT)
21-24 Desmond Cooper (2 point no good)
27-24 Niko Lester
28-24 Rasmus Dinesen (PAT)
28-30 Frederik Knudsen
28-32 Frederik Oldenburg (2 point conversion)

4. quarter
28-38 Griffin Norberg
28-40 Thomas Ashworth (2 point conversion)