Foto: 1st Down Photo

Søllerød Gold Diggers inviterer til revanchekamp lørdag d. 29. juni kl. 14.00 på Rundforbi Stadion, hvor de tager i mod Frederikssund Oaks, som vandt deres indbyrdes opgør i 2018 med 16-7. Netop det opgør var med til at slå SGD ud af kurs, hvor de resten af sæsonen løb ind i en håndfuld flere nederlag end man almindeligvis ser hos dem.

Med udgangspunkt i den nuværende sæson og resultaterne hidtil, er der god grund til at tro på, at revanchen kommer på lørdag. SGD er 5-1 og har kun tabt til Towers. De har samtidig også sat mere end 300 point på tavlen i de første seks kampe, hvilket på nuværende tidspunkt ville gøre dem til det tredje mest scorende hold i hele sidste sæson, hvor kun Triangle Razorbacks og Copenhagen Towers scorede mere end SGD pt. har.

Frederikssund Oaks har i år opgraderet sig med 3 amerikanske imports. Til trods for det, er det kun blevet til én enkelt sejr og fire nederlag. Oaks har mødt alle andre i ligaen end SGD, så for at hægte sig på wild card pladserne, skal der hentes nogle sejre, da de lige nu taber tie-breakeren med de øvrige hold. Oaks har været ramt af, at de har haft en smal trup, hvor de ofte gør brug af en håndfuld U19 spillere. Det viser sig også på mange af deres resultater, hvor de seneste tabte 52-14 til AaB 89ers. Samtidig går der rygter om, at National Ligaens muligvis mest alsidige spiller, Patrick Tambour er stoppet hos dem, hvilket ikke hjælper Oaks i kampen om wild card pladserne.

Der er ingen tvivl om, at Oaks siden nederlaget til 89ers for nogle uger siden, har haft fokus på SGD kampen, hvor de har arbejdet på, at finde det drive, der gav dem sejren over SGD sidste år. Begge hold har haft to fri-uger inden denne kamp, så forhåbentlig ser vi to top-tunet hold, der er klar til at lukke forårssæsonen med manér.

Nøglen til sejr for Oaks ligger i, at være et team, som kæmper og tror på hinanden, men også i om QB Aaron Ellis får tid i lommen til, at levere boldene til sine WRs nede ad banen. SGD’s secondary har til tider været testet i løbet af sæsonen og det kan blive her, at Oaks kan finde momentum i løbet af kampen.

SGDs offensive coordinator, Thomas TJ Johansen har udtalt om kampen:

“Forberedelserne til denne kamp har været ligesom alle de andre kampe i sæsonen; If it aint broke, don’t fix it. Vi skal ud og gøre det vi er bedst til – score en masse point. Vi har selvfølgelig haft scouted på Oaks, så vi har en forventning om hvad de kommer ud med i de forskellige situationer. Men så må vi jo se om det så også holder stik eller om vi skal justere efter nogle drives. Nick er on fire i øjeblikket og vi har haft nogle gode træninger – han formår at løfte spillerens niveau op hele tiden. Vi ved vi kan kaste bolden og vores løbe spil var rigtig godt mod Razor og jeg håber, at vi kan holde den form i lørdagens kamp. Tanken er at vi skal komme ud fyr og flamme, og sætte os på kampen fra starten af – gør vi det, så tror jeg Oaks får det svært resten af kampen. Når vi først er “on a roll”, så er vi svære at stoppe. Sidste års resultat må IKKE gentages sig!” afslutter han.

Det har desværre ikke været muligt, at få en udtalelse fra Oaks’ stab inden deadline for denne artikel.

Foregående opgør

27.04.18 Frederikssund Oaks Søllerød Gold Diggers 16 : 7