Foto: Tina Carstensen

Selvom Horsens Stallions hjemme kæmpede med næb og klør, så var der niveauforskel på oprykkerne på hjemmebane og så gæsterne fra Søllerød, der løb med en klar sejr.

Det var et hold fra den øverste del af tabellen mod et fra den nederste del, og det er da også tydeligt at se på resultatet af kampen. Søllerød Gold Diggers kunne nemlig tage hjem fra Horsens med en sejr på 56 – 6 i bagagen og endnu en streg i sejrskolonnen.

Gold Diggers så ud til at have overtaget i alle spillets facetter i løbet af kampen, og scoringen blev også åbnet på en lidt utraditionel måde. Gold Diggers fik nemlig kontrol over bolden i Stallions end zone, efter et højt snap på et punt fra hjemmeholdet.

Gæsterne forsøgte sig også flere gange med at gå efter to point efter touchdown fra en opstilling, der havde næsten hele den offensive linje på ydersiden af hash marks.

Stallions head coach, Dan Jeppesen, vidste godt, at det ville blive en svær kamp, før de to hold mødte hinanden på grønsværen.

“Vi bliver udfordret tidligt af at vores safety Alexander Neumann må gå ud efter kun to spil. Mod et hold som Gold Diggers, så er det ikke optimalt at have en running back inde og spille safety, men derfor er jeg stadig ikke tilfreds med resultatet,” siger Stallions head coach, Dan Jeppesen.

Modsat var der mere tilfredshed at spore hos den ene af Gold Diggers’ head coaches, Troels Vestergaard.

“Jeg synes, det var en fin afslutning på vores forårssæson. Vi havde en god fornemmelse for kampen, inden vi gik ind til den, og vi kom også ud med en sejr,” siger Troels Vestergaard.

Stallions var tæt på end zone lige før pausen, men måtte se sig selv stoppet på 1-yard-linjen. På grund af en miskommunikation med dommerne løb tiden nemlig ud, og Stallions kom fra halvlegen uden point.

Anden halvleg lignede meget første, og det var klart, at Gold Diggers var det bedste hold i kampen mod oprykkerne

Hjemmeholdet kan dog tage noget med fra kampen ifølge head coach Dan Jeppesen.

Selvom vi kommer bagud, så går vi ikke i stykker mentalt. Vi begynder ikke at hakke på hinanden, som man ellers godt kunne forfalde til, og det skal vi tage med os videre,” siger Stallions-træneren.

Også Gold Diggers kan tage elementer fra kampen mod Stallions med sig videre i sæsonen ud over selvfølgelig sejren.

“Vi fik spillet en god fodboldkamp, og det var en lang tur med bus, men det gik godt. Det er også en god ting at have med i baghovedet til sæsonens andre kampe langt væk,” siger Gold Diggers’ head coach Troels Vestergaard.

Scoringer

  1. quarter:

0-8: TD – Fumble recovered in end zone (2pt conv. good)

0-15: TD – 25 yd pass (PAT good)

  1. quarter:

0-22: TD – 2yd run (PAT good)

0-29: TD – Punt blocked recovered in end zone (PAT good)

0-37: TD – 48 yd pass (2pt conv. good)

  1. quarter:

0-40: FG – 26yd

  1. quarter:

0-48: TD – 55yd Punt return (2pt conv. good)

6-48: TD – 80yd pass (PAT no good)

6-56: TD – 20yd pass (2pt conv. good)