Foto: http://hsfo.dk/
I en kamp der til tider aldrig så ud til at ville ende, lykkedes det alligevel Stallions at slutte på toppen, da de i 2. overtidsperiode bragte sig endeligt foran 13 – 6. Rebels må tilbage til tegnebrættet.
Yards var der rigeligt af, men efter kampens to første scoringer og med balance i regnskabet virkede det til tider, som om at de to holds angreb var faret vild på vejen mod modstanderens endzone. Fra start havde begge cheftrænere meldt ud, at det kom til at handle om forsvar og løbeangreb og særligt løbeangrebet havde succes for begge hold. Desværre var de dog begge ude af stand til at afslutte de ellers fine drives. Således blev trænernes forhåbninger på én gang både opfyldt og gjort til skamme: angrebene flyttede bolden, men kunne ikke score og forsvarene tillod kun få point, men kunne ikke konsistent stoppe modstanderen.
Uønsket pause i 3. quarter
Midt i 3. quarter fik Stallions for 2. kamp i streg en slem overraskelse. På et spil der egentlig var fløjtet af pga. en false start, nåede Troels Andersen at kaste bolden ud til WR Anders Vagtborg. Anders greb bolden, men havde hørt fløjtet, da han satte farten ned og stoppede sit momentum. Enten havde forsvarsspilleren ikke hørt fløjten eller også havde han ikke set at Vagtbord havde givet op. I hvert fald fik Vagtborg prompte en forsvarsspiller i ryggen og blev liggende. En ambulance blev tilkaldt og i mens ventede spillere og tilskuere i en nervøs spænding, mens Vagtborg lå i tydelige smerter nær sidelinjen. Efter kampen blev der givet melding om at han og holdet slap med skrækken og for Vagtborg formentlig en øm krop de næste par uger.
Dramaet gik i overtid
30 minutter efter skaden var kampen i gang igen, og forsatte ufortrødent i sammen mærkværdige stil, som den havde før afbruddet. Med begge hold ude af stand til at afslutte deres drives, gik kampen endeligt i overtid. Rebels vandt cointoss og startede på forsvaret. Stallions fik en første down, men valgte at gå på 4. down indenfor 10yd linjen i stedet for at sparke bolden et field goal. ”Det var en kalkuleret beslutning. Jeg ville hellere gå efter 7 point og så misse den end at sparke et field goal og så tabe med 4 point fordi de scorede et TD” forklarede Anders Bysted efter kampen. Til hans forsvar havde ingen af holdene haft held med at sparke tidligere i kampen. Rebels brugt 3 downs og forsøgte at sparke bolden,¢ men uden held. Stallions kom igen tæt på endzone, og på trods af en stor kamp for Duus fik fullback Thorbjørn Jørgensen to gange bolden inden for 5yd linjen og det var tilsyneladende det der skulle til før at balancen blev brudt. Rebels forsøgte med alt hvad de havde, men et sack-strip af Stallions forsvar blev kampen lukket, og Stallions tog et stort skridt på frem. Det både spillemæssigt og resultatmæssigt.
Den gode oplevelse og den ubehagelige sandhed
Kampens helt store oplevelse var Jakob Duus og Stallions velspillende offensive linje. I store dele af kampen var det ukompliceret og effektivt når en tung offensiv linje og fullback lavede gode huller til Duus, der udnyttede dem til UG. Selv var Duus hurtig til at udnævne sejren som en holdindsats. ”Det var en holdindsats i dag. O-line gjorde et fantastisk stykke arbejde i dag og det gjorde min fullback også” forklarede han efter kampen, og pegede særligt på deres blokeringer i 2nd level som en af årsagerne til at han havde gode arbejdsbetingelser. Stallions må under alle omstændigheder vær tilfredse med det de så fra Duus i lørdagens kamp. Desværre må holdet nok også erkende, at de to indhentede profiler i Tamás Gál og Anthony Clarke ikke var nemme at få øje på. Clarke gjorde sig primært på forsvaret og special teams, og fik hverken spilletid eller opmærksomhed til at kunne sætte sit aftryk på kampen. Gál virkede malplaceret og havde ikke megen succes.
Rebels havde heller ikke meget at komme med på dagen udover red zone forsvaret. Løbespillet viste fine takter, men havde svære forhold når Stallions fyldte boksen og kastespillet ikke virkede. Holdet må tilbage til tegnebrættet og finde måder at blive mere stabile på angrebet.
Gameplanen blev holdt
”Lidt for spændende” udtalte Stallions’ Bysted kort efter slutfløjtet. ”Jeg følte at kampen gik vores vej efter 1. quarter, men vi havde svært ved at afslutte og det falder lidt tilbage på mig og min playcalling” forsætter han, men følte også at de han og holdet, i modsætning til tidligere, havde formået at holde sig til gameplanen.
Ronnie Kjær var dog svært utilfreds med kampens forløb da han snakkede med Nationalligaen.dk efter kampen. ”Defense spillede okay, men vores offense kom aldrig i gang. Vi havde store problemer i kastespillet og det er et problem når de lukker ned for løbet” forklarede han. ”Vi skal hjem og arbejde på kastespillet og få styr på løbeforsvaret for det var ikke godt nok i dag” kunne Kjær uddybe.
Scoringer
1. quarter
0 – 6 Simon Dellgren til Rasmus Brandt, 3yd (PAT no good)
2. quarter
6 – 6 Kristian Holst, 3yd (PAT no good)
3. quarter
No score
4. quarter
No score
1. overtime
No score
2. overtime
13 – 6 Thobjørn Jørgensen, 3yd (PAT good)