Foto: Palle Navntoft Christensen

Den danske o-line-spiller, Joachim Christensen, er netop blevet færdig med Spring Ball og forårssemestret for Wagner College i New York. Han er nu hjemme i Danmark på sommerferie, og vi fik en snak med ham om football i Danmark og USA, hans vej til Wagner og sæsonen 2015.

Drømmen om college football vækkes

Joachims drøm om at spille amerikansk fodbold på et college i USA blev for alvor vækket under et udvekslingsophold på en high school i Michigan. Football-”karrieren” og tankerne om at opnå noget mere med sporten startede dog langt fra Michigan, hos den danske klub, Avedøre Monarchs:

”Jeg startede til amerikansk fodbold ude i Avedøre Monarchs som U16-spiller. Den allerførste gang jeg var der, der turde jeg ikke at komme igen. Men så var jeg ovre og se NFL i London og der tænkte jeg: ’Ej, nu giver jeg det sgu en chance!’ og så prøvede jeg igen at starte ude i Monarchs og så blev jeg ved i nogle år og fandt ud af, at jeg kunne et eller andet. Så spillede jeg U19 for Monarchs og kan huske, at jeg startede i semifinalen mod Towers, så det gik ret godt mit første U19-år. Jeg begyndte i 9. klasse og skulle finde ud af, hvad jeg skulle efter folkeskolen. Der fandt jeg ud af, at jeg gerne ville til USA som udvekslingsstudent og prøve at spille amerikansk fodbold derovre. Så da jeg havde spillet tre år i Monarchs, tog jeg til USA og spillede et år i Michigan.”

På skolen i Michigan fik Joachim for alvor smag for livet som footballspiller i sportens hjemland. Ét enkelt år på high school føltes ikke som nok til at mætte hans appetit på oplevelsen. Efter en snak med sin far, begyndte Joachim, sammen med sine forældre, at ligge en plan for, hvordan han fremtidigt kunne forfølge drømmen om at forlænge den amerikanske oplevelse:

”Jeg sad en aften og Skypede med min far fra USA. Der havde jeg virkelig oplevet den her high school-følelse af, hvordan man gjorde det i USA. Der var nogle medspillere, som var kommet på college og jeg fandt ligesom ud af, hvor stor en drøm, det var at komme videre på college. Jeg fandt ud af, fra min cheftræner derovre, at jeg havde noget potentiale, som han synes, jeg skulle gå videre med. Jeg snakkede med min far om, hvad mine trænere havde sagt og fortalte, at de syntes jeg skulle tage på en camp om sommeren på Michigan University. Min far har altid været rigtig støttende, så han sagde: ’Hvis det er noget, du har lyst til og noget, vi skal gå efter, så gør vi det! Hvis du har det potentiale, så kan vi lige så godt gå efter det.’”

At gå efter drømmen

At ”gå efter det” blev i Joachims tilfælde ensbetydende med, at der skulle tages nogle vigtige beslutninger for at få planen og projektet til at lykkedes og på den måde udmunde i en plads på et college-hold. Til at starte med tog han til den camp på Michigan University i 2011, som hans træner havde anbefalet ham. Joachim og hans forældre var dog klar over, at det største stykke arbejde lå hjemme i Danmark. Da Joachim kom hjem fra sit udvekslingsophold var de fleste af hans Monarchs-holdkammerater skiftet til Copenhagen Tomahawks, så der fortsatte Joachim som U19-spiller. Der skulle dog kun gå et halv års tid, før Joachim kom frem til den konklusion, at det bedste fodboldmæssige valg for hans fremtid ville være at skifte til Søllerød Gold Diggers. Efter at have snakket med den daværende head coach for Gold Diggers’ seniorhold, Kim Ewé, stod det klart, at klubbens niveau – og de europæiske turneringskampe, som holdet skulle spille, ville give den bedste mulighed for at udvikle sig fodboldmæssigt. En lignende beslutning blev truffet omkring skolevalg, hvor Joachim følte, at en international skole var det bedste akademiske valg i forhold til hans fremtidige planer. I forhold til fysisk træning blev Joachim sat i forbindelse med Performance Gym, der ligger i Svendborg, som virkede som et perfekt fit i kraft af deres fokus på funktionel træning og tilgang til styrketræning:

”Jeg snakkede med ejeren, Dennis Rasmussen, om det projekt vi havde gang i med mig, og spurgte om han ville hjælpe. Han er tidligere eliteidrætsmand og var meget åben over for det og ville rigtig gerne hjælpe, så vi lavede en aftale med ham om, at han kunne træne mig. Det der tiltrak mig var, at han var en professionel gut, og at jeg kunne træne under perfekte forhold. Der er nok selvfølgelig nogen, som synes, at det måske er lidt meget at køre til Svendborg, men det var noget, vi gerne ville ligge tid og ressourcer i, fordi det var det bedste af det bedste og kunne gavne mig helt vildt.”

I starten tog Joachim turen til Svendborg hver weekend. Det blev dog senere ændret til hver anden, for til sidst kun at være, når han har tid – for han kommer der nemlig stadigvæk. Som for eksempel nu når han er hjemme på ferie. På den måde bliver der stadig arbejdet på at gøre Joachim til en bedre footballspiller i Svendborg – når der altså er tid til det. Samtlige valg og beslutninger taget under processen blev gjort på baggrund af, at Joachim skulle gøres så attraktiv som muligt for de amerikanske colleges. Derfor tog han endnu engang på camps i USA i sommeren 2012. Igen var han på camp på Michigan University, mens han samtidigt besøgte camps hos Notre Dame og Wagner, som han i sidste ende valgte at spille for. Wagner College blev til dels præsenteret som en mulighed, fordi Lars Carlsen, som er sportschef i DAFF, tidligere har trænet der. Derudover kom den daværende head coach for Herlev Rebels, Johan Williams, fra en stilling som special teams-coordinator for Wagner, så de havde begge nogle kontakter og informationer, der skulle vise sig at skabe en gensidig interesse mellem skolen og det danske o-line-talent.

”Vi havde egentlig kigget mest på nogle universiteter i Michigan, fordi det var dem, vi havde mødtes med og talt med på campen derovre. Så kom Wagner op som en mulighed på grund af Lars og Johan. På den måde kom Wagner ind i vores kartotek af universiteter, vi ville prøve. De virkede mest interesserede og kom med et reelt tilbud om scholarship. Derfra gik den fra, at jeg skulle være preferred walk-on til at få tilbudt scholarship – hvilket jo er mest interessant. Så var det jo også i New York, det lå et fedt sted og vi havde været derovre og kigge. Så derfra virkede det egentlig bare som det eneste rigtige valg.”

I sidste ende tog Joachim til Wagner College: drømmen om at spille college football i USA kunne nu for alvor begynde. Vejen var som beskrevet hård og krævende, men projektet skulle vise sig at være godt planlagt. I videoen nedenfor kan det ses, hvordan Joachims danske forberedelser tog sig ud i 2012:

[av_video src=’https://www.youtube.com/watch?v=r2k6dpDuR40′ format=’16-9′ width=’16’ height=’9′]

Tiden hos Wagner

Joachim startede på Wagner efter sommeren 2013. Selv om han havde smagt en lille smule på den amerikanske livsstil på sit high school-ophold, så beskriver han det alligevel som en kæmpe omvæltning at komme fra Danmark til et stort amerikansk universitet, hvor football fylder så meget mere. Specielt mener han, at tilgangen til sporten nærmest er en direkte modsætning til, hvordan det er i Danmark:

”Det er 180 grader! Sporten er jo den samme, men mentaliteten og kulturen omkring den er fuldstændig anderledes. Herhjemme er det jo en hobby. Jeg har tænkt meget over det, siden jeg kom derover. Herhjemme er det sjovt at spille fodbold. Der tager du til træning tirsdag og torsdag, fordi du synes, det er sjovt, og du er sammen med drengene. Derovre handler det om stolthed og det handler om skolen. Det handler ikke om at komme ud og spille noget bold sammen med drengene. Hvis du går og griner til træning, så bliver du sat til at løbe en omgang. Altså, det er jo i sig selv pisse sjovt at spille, men der er ikke den samme hygge omkring det. Det er konkurrence, det er blodigt og det er krig! Det skal man lige vende sig til, hvis det ikke var det, man havde regnet med. Men det må man jo ligesom tage med.”

Joachim har netop taget dette aspekt med som en del af oplevelsen. Han beskriver således også, at man skal være villig til at gide konkurrencen, hvis man har et håb om at komme på college og spille. Som beskrevet tidligere, så var Joachim hurtigt klar over, at han blev nødt til at arbejde benhårdt med sin styrketræning for at blive klar til det, som ventede ham i USA. Generelt synes han, der er en del amerikanske fodboldspillere i Danmark, som har en god indstilling til styrketræning – også sammenlignet med de amerikanske standarder. Selv styrketrænede han tre gange om ugen, før han tog afsted, så det er ikke på det punkt, at han mærker at træningstiden er forøget. Der er selvsagt langt flere football-træningspas, men det er faktiske ikke fysisk udmattelse, som Joachim ser som værende den største forskel mellem at være amerikansk fodboldspiller i Danmark og USA:

”Fodboldtræning er der meget mere af – selvfølgelig. Der går stærkere og det er mere fysisk hårdt, men den største omvæltning, det er mentalt. Det er så mentalt hårdt, fordi der er sådan et pres på dig hele tiden. Selvom du ikke er på banen, så er der et pres i styrketræningslokalet eller til møder, hvor du skal være på. Når du har time skal du være på. Når du skal snakke med trænerne, skal du være på. Du skal være på hele tiden, så der er et mentalt pres på dig 24/7, og det er altså noget andet end i Danmark. Herhjemme tager man mere til fodboldtræningen for at få det mentale pres fra hverdagen væk, men det bliver i stedet bare lagt oven i din hverdag derovre.”

Forskellene mellem den danske og amerikanske tilgang var lidt hårde at vende sig til i starten. Da Joachim ankom til Wagner i 2013, var der mange ting, han skulle finde ud af selv. De prøvelser har dog givet ham nogle erfaringer, han senere hen har kunnet give videre. Sidste år fik Joachim nemlig dansk selskab på Wagner, da Kristian Wredstrøm, som Joachim kendte fra Danmark og Søllerød Gold Diggers, kom til skolen fra La Lumiere School. Joachim fortæller, at han er glad for det danske selskab, og at han tror, at Kristian har det på samme måde:

”Jeg tror Kristian har været glad for at have mig derovre, til at give ham nogle fif om, hvad du skal gøre og, hvad du ikke skal gøre. Det tror jeg har betydet noget for ham, fordi det første år, jeg var derovre, der lærte jeg rigtig meget. Når man først kommer derover, så er det et rigtig hårdt program, og der kan man godt begynde at tvivle på, om det nu var det rigtige. Der tror jeg Kristian har været glad for, at jeg har kunnet fortælle ham, hvad han burde være obs på, så han ikke er blevet overrasket over noget. Jeg har samtidigt været rigtig glad for at have ham, fordi man føler sig sådan lidt mere hjemme. Det hele er ikke så ukendt mere.”

(Vi har på Nationalligaen.dk tidligere talt med Kristian om hans egne oplevelser på college: http://nationalligaen.dk/kristian-wredstroem-om-livet-paa-wagner/)

Spring Ball og sæsonen 2015

De første to sæsoner hos Wagner har ikke budt på meget spilletid til Joachim. Selvom man er en god spiller i Danmark, er man altså ikke garanteret øjeblikkelig succes på college, hvor samtlige spillere på holdet kommer fra et tidligere hold, hvor de har været blandt de bedste. Efter primært at have spillet andre positioner på den offensive linje i Danmark er Joachim, blandt andet på grund af sin højde, blevet rykket til center i USA. Her har Wagner til og med sidste sæson haft en fast mand på starterpladsen, men Joachim føler alligevel, at det har givet ham meget, at sidde på bænken og lære:

”Sidste sæson var jeg backup hele sæsonen som center. Der lærte jeg utrolig meget. Det var selvfølgelig lidt svært, for jeg har jo altid været vant til at spille og være en af de der ”key guys” på et hold. Lige pludselig var man ikke en af dem mere, og det skal man lige vende sig til. At sidde på bænken hele sæsonen – det har jeg aldrig nogensinde prøvet før. Det var lidt hårdt, men jeg var backup til en 5-års senior, der var captain på center, så jeg lærte utrolig meget bag ham.”

Forud for denne sæson er 5-års senior-spilleren, der indtil nu har været starter, færdig på skolen. Det åbner selvsagt op for Joachim, som føler sig klar (men også nødsaget) til at gribe chancen, når nu han har den:

”I denne her sæson, der er han jo væk, så hele Spring Ball har jeg været starteren på center. Så nu er der kommet endnu mere pres på, og selvom jeg måske ikke har været helt klar til det, så må jeg bare steppe op. Der er ikke andet at gøre! Så jeg er blevet nødt til at udvikle mig og jeg har faktisk været lidt overrasket over, hvor godt det egentlig er gået. Jeg havde det lidt svært i starten, da det var flere reps og det hele bare gik lidt stærkere, men her i slutningen af Spring Ball synes jeg, at det er gået rigtig, rigtig godt. Jeg begyndte at få mere styr på tingene og mere overskud i spillet, så jeg vil sige, at det er gået den rigtige vej. Der er meget arbejde endnu, men det går den rigtige vej.”

Således kan der altså meget vel være en dansk starter på den offensive linje for Wagner Seahawks, når sæsonen starter til efteråret. Joachim, og holdets, bedrifter er altså i den grad værd at holde øje med i sæsonen 2015.

Tanker om National Ligaen

Selvom han befinder sig langt fra Danmark det meste af året, så følger Joachim stadig med i den danske National Liga. Han udlever sin drøm i USA, men kan stadig godt nogle gange savne de danske aspekter ved den sport, som han for første gang stiftede bekendtskab med i Avedøre for år tilbage:

”Jeg kan godt savne den der lokale stemning omkring sporten, hvor alle kender alle. Den danske hygge omkring sporten kan jeg også godt savne lidt. I USA er det nogle gange lidt mere overfladisk, hvor det handler om bare at vinde og vinde og vinde. Der savner jeg nogle gange lidt National Ligaen, hvor man kan spille mod sine kammerater fra landsholdet og folk man kender. Den danske liga interesserer mig meget, fordi jeg kender alle de der drenge fra landsholdet, så jeg vil jo gerne følge med i, hvordan det går. Nu har jeg jo også spillet i et par klubber efterhånden, så det er jo meget sjovt at se, hvordan det går med udviklingen og sådan noget. Så jeg følger rigtig meget med.”

Der bliver ikke lagt skjul på, at Joachims hjerte banker for hans seneste danske klub, Søllerød Gold Diggers. Samtidig er han dog meget opmærksom på- og glad for, at styrkeforholdet i toppen af National Ligaen er blevet lidt sværere at definere, end det tidligere har været. Joachim er ikke bare Gold Diggers-fan, men er snarere glad for hele udviklingen af amerikansk fodbold i Danmark:

”Jeg var ude og se Gold Diggers spille hjemme mod Towers og var sgu lidt overrasket. Jeg havde ikke regnet med, det ville blive sådan et blowout, men jeg er rigtig glad for at se, at Tigers er ved at komme i omdrejninger. Jeg er lidt ærgerlig over, at Herlev er gået lidt ned med flaget. Jeg kan godt lide, at det er blevet lidt tættere. Det virker måske ikke sådan i øjeblikket, men det er blevet lidt mere uforudsigeligt, hvor det ikke bare er de samme hold i finalen hele tiden.”

Om Joachim en dag kommer tilbage til National Ligaen, når hans amerikanske eventyr en dag er slut, skal ikke kunne afvises. Indtil da kan vi følge med i hans amerikanske football-liv på http://www.wagnerathletics.com/