Aarhus Tigers kom på besøg i Aalborg igår, men 89ers fik lov til at nyde at spille på hjemmebane, og tog sejren med slutresultatet 26-12.

Det var en one-sided affære de første 3 quarters, hvilket var tydeligt fordi kampen stod 20-0 til AaB, og det lignede ikke at Tigers havde noget at svare tilbage med, og fik det til at ligne at de kæmpede mere mod sig selv. Tigers fik alligevel kæmpet lidt tilbage i den 4. quarter, men det var ikke nok til at gøre et comeback mod AaB.

AaB styrer den 1. halvleg

I det første quarter fik vi ikke set nogle points komme på tavlen, men tilgengæld fik vi to blokerede spark fra begge hold. Den første vi fik at se var et blockeret punt mod AaB fra Tigers forsvar, heldigvis for AaB gik den ud af banen, men det satte Tigers op med god position inde i AaBs territorie. Det blev dog ikke til noget for Tigers angreb, og når de forsøgte at sparke et field-goal blev den også blokeret!

Allerede i det 1. quarter så vi Tigers have svært ved at få bolden ’snapped’ ordentlig, og det fortsætter i resten af kampen. Når bolden blev snappet ordentlig, blev den så fumbled en gang i mellem, og når der ikke var fumbles eller dårlige snaps, var der penalties der forhindrede dem. Det var problematisk for deres angreb, og problemerne gav dem ikke lov til at få en god rytme kørene, og ofte fik de bare bevæget sig baglæns. Havde de haft lidt mere kontrol på bolden, kunne scoren nok have været tættere end den var.

Igen fik vi at se hvor farlige AaB 89ers kan være på deres angreb. Recieverne tog dog lidt tid at komme i gang, og fik ofte tabt bolden selvom QB Alexander Kronborg afleverede bolden præcist. Men efter en scoreløs 1. quarter kom deres receivers i gang, og vi fik flotte præstationer af Kasper Kaufmann, Jens Ole Kaae Jensen, og Jacob Callesen. Når der var 10 min tilbage i 2. quarter fik vi set det der blev ’the play of the game’ fra Jens Ole Kaae Jensen, hvor han greb bolden og skulle danse rundt om flere af Tigers forsvarspillere, desværre blev det kun til en 1st down i stedet for en score. Men flere gange i løbet af kampen havde forsvaret svært ved at håndtere eller tackle Jens Ole Kaae Jensen.

Det var tydeligt, at Aab havde mere styr på kampen, kunne holde deres tempo kørende, og de fokuserede egentlig bare på at bevæge fremad, piece by piece. Derfor fik de scoret to gange inden slutningen af 1. halvleg. Vi fik vores første scoring med 9 min tilbage, hvor Alexander Kronborg faked en hand-off, og så fyrede den afsted direkte ind i hænderne på Jens Ole Kaae Jensen for en fint touchdown. Det andet touchdown kom med 2:30 min tilbage fra Jacob Callesen på en slant pass. Men det var faktisk en endnu mere imponerede conversion AaB fik efterfølgende, hvor bolden var overkastet til Mads Hedegaard Christiansen, som prøvede desperat at få fat i den med en hånd, men heldigvis var Kasper Kaufmann klar bagved for at redde spillet og få 2 ekstra points på tavlen.

Tigers gav det også et sidste forsøg på angreb, og kastede den langt ned af banen, men det blev så til den første interception i kampen af AaBs Lasse Grønborg Christensen. Det gav næsten AaB en chance for at score igen, næsten, men så sluttede den første halvleg 14-0 til 89ers.

Intens 2. halvleg

I starten af 2. halvleg var det klart, at Tigers skulle komme med noget specielt på deres næste drive. Tigers havde bolden en stor del af tiden i den 3. quarter, og det lignede faktisk at der var kommet lidt af en ’spark’ i deres angreb, som egentlig fik bolden rykket fremad, men når de var dybere inde i AaBs territorie faldt de tilbage i deres dårlig rytme, tabte bolden på vigtige tidspunkter, og med 5:20 min tilbage i 3. quarter fik Tigers opgivet deres 2. interception, denne gang i end-zonen til Jens Ole Kaae Jensen.

Her i 3. quarter fik 89ers også et kæmpe stort spil fra Alexander Kronborg! Flaget fløj op i luften for offside, men det gjorde bolden også når Alexander kylede den ned af banen til Jacob Callesen, som greb den på imponerende vis! Det lykkedes dem at få dem i en god position til at score, hvilket de gjorde med en flot aflevering til Kasper Kaufmann for endnu en Touchdown. Scoren var nu 20-0. Det så vi også fra Aab sidste gang i Vejle, da dommerne kastede flaget for offsides prøvede 89ers stadigvæk på at få noget stort ud af spillet.

Hvad der sker efter kickoff fra AaB 89ers er lidt forvirrende, det var et virkelig kort spark, som landede direkte i hænderne på Tigers spillerne, og det gav dem en god position på banen. Tigers running-back Rickey Stevens var en af de mere effektive spillere for Tigers i løbet af kampen, og han fik sig nogle gode løb før 3. quarter sluttede. Dette rykkede Tigers tæt på endzonen. Det hjalp en del, for da den 4. quarter startede fik Jakob Karkov afleveret bolden til Frederik Daugaard Andersen, som førte til Tigers første touchdown. Andersen fik også scoret Tigers sidste Touchdown, med 2:45 min tilbage kom Troels Behrenthz Andersen på banen for Jakob Karkov, efter Karkov havde kastet flere interceptions. Afleveringen fra Troels Andersen til Frederik Daugaard Andersen resulterede i et langt løb og et flot touchdown, men det havde de savnet gennem det meste af kampen. Det var i bund og grund ikke en særlig ’pretty’ slutning for Tigers, som fik flere penalties for at være en smule for aggressive. Tigers Jacob Galsgaard blev endda sendt ud af banen for ’targetting’ med 10 min tilbage efter et stort hit, som endte med at spillerne slog hovederne sammen.

Flere scoringer fik vi ikke efter den sidste interception fra AaB, efterhånden lignede det at de bare ville lade tiden gå.

Final Thoughts

Når Aab har så mange våben at bruge, så bliver det meget nemmere for Alexander Kronborg. Men når alle Aabs recievere er så gode, så bliver det også lettere for de andre recievere, da forsvaret ikke ved hvem de er nødt til at fokusere på. Det bliver svært at double-teame nogle af dem fordi alle deres recievere er så farlige, og kan aflevere store spil. Aab er nok glade for at få deres første sejr i sæsonen, og de skal næste gang mødes med Søllerød Gold Diggers.

Tigers nederlag var mest deres egen skyld. Deres fejl, penalties, og dårlige spil var mere problematisk end selve AaBs forsvar. Vi var allerede klar over hvor farlige Aabs angreb er, men Tigers fik simpelthen tabt eller fumbled bolden for meget, og opgav så mange yards på deres forsvar på grund af penalties. Der bliver meget, som Tigers skal kigge igennem før deres næste kamp, og de håber nok at de ikke bliver ved med at skifte frem og tilbage mellem at vinde og tabe.

Scoring

1. quarter
0-0

2. quarter
6-0 Jens Ole Kaae Jensen
6-0 (2 point conversion nogood)
12-0 Jacob Callesen
14-0 (2 point conversion good- Kasper Kaufmann)

3. quarter
20-0 Kasper Kaufmann
20-0 (2 point conversion nogood)

4. quarter
20-6 Frederik Daugaard Andersen
20-6 (2 point conversion nogood)
26-6 Kasper Kaufmann
26-6 (2 point conversion nogood)
26-12 Frederik Daugaard Andersen
26-12 (2 point conversion nogood)
Final Score: (Aab 89ers) 26-12 (Tigers)