Foto: Nini Foto

Copenhagen Towers sluttede søndag gruppespillet af med en storsejr på 58-0 over det nyoprykkede hold fra Odense Badgers.

På vej mod en historisk sæson

Copenhagen Towers er på vej mod endnu en historisk sæson, hvor man blot fortsætter med at vinde. Søndag og sidste kamp i grundspillet mod Odense Badgers var som forventer dermed heller ikke fyldt med de store overraskelser.  Et velspillende Copenhagen Towers hold, der ikke viste nogen nåde og svaghed frem mod semifinalerne kørte Odense Badgers over med hele 58-0.

De to hold, var vidt forskelligt klædt på til kampen, hvor Copenhagen Towers var ubesejret i de ni andre kampe i National Ligaen, mens de eneste point, som Odense Badgers havde på kontoen var fra de aflyste kampe mod Frederikssund Oaks. Dermed var Odense Badgers i bunden af stillingen, mens Copenhagen Towers lunt passede på førstepladsen. Dette var også tydeligt at se på banen i Gentofte, hvor Odense Badgers blot havde 16 spillere med på holdets roster klar til kamp.

 

En kæmpesejr på hele 58-0 blev det til for Copenhagen Towers og dermed kunne de sikre sig sejr nummer 31 i træk i National Ligaen, hvilket er det mest overlegne, som er set i Dansk Amerikansk Fodbold.

Hård kamp for Odense Badgers

Copenhagen Towers fik bragt en masse reservespillere i brug og fik sparret på kræfterne ved nogle af stamspillerne. Ikke desto mindre havde Odense Badgers en yderst svær kamp med deres blot 16 spillere at vælge mellem. De 16 fremmødte fynboer knoklede for at få et ben til jorden og spillede til tider god football, dog uden for alvor at blive farlige.

Odense Badgers havde nogle enkelte kostbare fejl i bl.a. en vigtig fumble, som blev returneret, hvilket var med til at give dem yderligere problemer i kampen. Odense Badgers spillede dog også deres sidste kamp i grundspillet i denne sæson og i den sidste kamp, skulle der knokles, det var tydeligt at se, på trods af de manglende ekstra spillere.

Copenhagen Towers spiller igen d. 21. september klokken 14.00 på hjemmebane på Gentofte Stadion og det bliver mod enten Aalborg 89’ers eller Aarhus Tigers, der begge spiller wildcard-kamp i næste weekend.

 

Kampens slutresultat: 58-0

Copenhagen Towers – Odense Badgers 8-0 – Philip Nielsen (PAT GOOD).

Copenhagen Towers – Odense Badgers 14-0 – Mark Peters (PAT NO GOOD).

Copenhagen Towers – Odense Badgers 22-0 – Manuel Thicot (PAT GOOD).

Copenhagen Towers – Odense Badgers 28-0 – Frederic Grønhøj (PAT NO GOOD).

Copenhagen Towers – Odense Badgers 36-0 – Anton Witmeur (PAT GOOD).

Copenhagen Towers – Odense Badgers 44-0 – Manuel Thicot (PAT GOOD).

Copenhagen Towers – Odense Badgers 50-0 – Georgios Flokas (PAT NO GOOD).

Copenhagen Towers – Odense Badgers 58-0 – Mark Peters (PAT GOOD).

Se flere billeder fra kampen her: