Foto: 1st Down Photo

Efter en tur i det jyske i går, er dagens indlæg nået til Søllerød Gold Diggers, der slutter som nummer 2, med tre sejre og et enkelt nederlag. Dette giver dem hjemmebane i semifinalen lørdag d. 19. september.

Jeg har sat særligt fokus på to spillere, men har også valgt yderligere to andre spillere, som i mine øjne har spillet en lidt mindre rolle, men fortjener, at blive nævnt.

Ajdin Djurdjevic, CB, Søllerød Gold Diggers

Ajdin spiller sin første sæson i National Ligaen i år og var allerede i Søllerød Gold Diggers’ season preview udnævnt som en profil til denne sæson, og det må man sige, at han har levet op til. Han var også i SGD sidste år, men en knæskade satte ham ud af spil allerede inden sæsonen gik i gang.

Ajdins opgave i denne sæson har oftest været ganske enkel: Eliminer modstandernes bedste WR.

Første opgave var mod det kasteglade angreb fra AaB 89ers, hvor Ajdin stod over for Jens Ole Kaae og Frederik Myrup Nielsen. Ajdin starter ud over for Jens Ole Kaae, hvor han får to targets, inden han flyttes over for Myrup, som ligeledes får to targets over for Ajdin. Myrup får et enkelt catch for 14 yards. Ajdin får 2 pass deflections og kvitterer også med en interception, som han returnerer 40 yards til TD.

I anden runde står han over for Copenhagen Towers med amerikanske Mike Williams. Fra kampens start er det et direkte matchup mellem Djurdjevic og Williams. De står over for hinanden på 21 passing plays, hvor af Williams er target for 7 bolde, altså hver tredje pass. Williams’ første catch kommer først på første halvlegs sidste play, hvor SGD spiller prevent defense og Williams løber en kort hitch, som han griber for 9 yards. I anden halvleg får Williams et catch mere over for Ajdin, som giver yderligere 7 yards. Ajdin får også slået en bold væk og griber en interception i deres matchup, inden Ajdin fra fjerde quarters begyndelse udgår med en skade. Derefter får Williams kastet 3 bolde i sin retning, som han også griber for 53 yards og 2 touchdonws, som ender med, at afgøre kampen i de sidste sekunder. Williams har i øvrigt grebet 14 bolde for 249 yards (17,79 pr catch eller 15,56 yards pr. quarter, hvor Ajdin holder ham til 8 yards pr. catch eller 5,33 yards pr. quarter) og 5 TD. Ajdin holder ham til 16 yards og to catches i de 3 quarters, de står over for hinanden.

I tredje kamp vs Tigers står han både over for Hjalmer Skyt Nielsen og Magnus Urth, som til sammen griber 3 bolde for 22 yards i deres matchup over for Ajdin.

I grundspillets sidste kamp står han over for Razorbacks’ Jacob Callesen og sidste års MVP, Niko Lester.

Razorbacks kaster kun bolden 19 gange, hvilket gør at Ajdin som cornerback ikke får voldsomt meget at arbejde med. Callesen er target for 1 bold over for Ajdin, som han griber for 11 yards. Senere i kampen bliver Ajdin sat til, at cover Lester. Inden da, har Lester fået to bolde, begge grebet for samlet 47 yards. Det bliver til 2 kast yderligere i hans retning i mens han er over for Ajdin. Den ene bold bliver slået væk og den anden intercepter Ajdin. Lester var også target for en 2 point conversion, som ikke officielt er med i stats. Denne blive ligeledes intercepted af Ajdin. Dermed griber Ajdin ligeså mange pass’ som National Ligaens 2019 MVP gjorde i kampen.

Hvis ovenstående ikke er nok for, at få Ajdin med i snakken omkring årets MVP, så har jeg samlet nogle stats, som viser hvilken forskel han har gjort i grundspillets fire kampe.

Hvad taler så i mod Ajdin?

Foto: SBC Photo

Først og fremmest er han en defensiv spiller og det er meget sjældent, at en forsvarsspiller løber med titlen. Det er ikke kun i Danmark, at det er sådan, men også i USA. I NFL skal vi tilbage til 1986 for, at finde den seneste defensive liga MVP. Et lignende billede ser man også i college, hvor den seneste defensive Heisman Trophy vinder dog ”kun” er tilbage i 1997.

Det er nemlig svært, at skille sig ud på defense, da modstandernes offense kan diktere spillet væk fra en specifik defender, i det her tilfælde Ajdin. Det er ofte også de offensive spillere, der hiver de mest iøjnefaldende stats frem, når der tales om at kaste for 1.000 yards eller en WR, som griber 2 TD pr. kamp. Hvis man som defender ikke har mange sacks eller interceptions, kan det nemt blive overset, da man måsk

e ikke i direkte forstand lægger mærke til, at Ajdin som cornerback tager modstandernes bedste WR ud af kampen. Netop fordi WR’eren tages ud af spillet, kan indsatsen virke meget passiv.

Det er heller ikke til, at vide hvordan kampen mod Towers var endt, hvis ikke Ajdin var gået ud med en skade. Havde Mike Williams stadig afgjort kampen? Dette er selvfølgelig uvist og blot spekulationer.

Tanner Gueller, QB, Søllerød Gold Diggers

Foto: SBC Photo

Tanner har fortid på Idaho State University, hvor han kastede for mere 3.000 yards og 27 touchdowns i sin sidste sæson.

Som amerikansk QB i National Ligaen, er det naturligt, at være med i snakken om MVP titlen og det er ingen undtagelse for Tanner. De seneste år, har det også været udenlandske spillere, der er løbet med titlen, senest Niko Lester (WR), Jairus Moll (WR) og Dayton Wynn (RB).

Tanner har ført an i et eksplosivt SGD offense. SGD har i de fire kampe i grundspillet sat 184 point på tavlen, som Tanner har været en stor del af, hvilket gør SGD til det mest scorende hold i ligaen.

I sæsonens første kamp, står Tanner over for AaB 89ers, hvor det bliver til 3 TD, 1 passing og 2 rushing. Han producerer samlet 216 yards. 136 passing og 80 rushing. Det resulterede i en sejr på 62-12 inden sæsonens første store test i mod Copenhagen Towers i den næste kamp.

I kampen mod Towers kommer SGD’s offense blæsende fra start, hvor Tanner kaster 1 TD og løber 1 TD i første halvleg, hvilket er med til, at give en føring på 18-0 ved pausen. På deres sidste drive inden pausen, står SGD faktisk med et 1st down på Towers’ 12 yard linje, som bliver stoppet på 4th down med et sack, som forcerer en fumble og Towers overtager bolden.

I kampens første halvleg har Tanner 5 completions for 124 yards og 1 TD på 12 kast, men er 0/3 på 2 point conversions.

I anden halvleg bliver det blot til 6 completions på 17 kast, 1 TD og 73 yards. Dog 1/1 på deres 2 point coversion.

I kampen mod Tigers, spiller Tanner en stor kamp, hvor han på ca. 3 quarters rammer 16/22 kast for 335 yards og samtidig hele 5 TD, inden han bliver skiftet ud. Foruden det, løber han også et TD.

I grundspillets sidste kamp, mod de forsvarende danske mestre, Triangle Razorbacks, starter Tanner og SGD ud, som i de øvrige kampe og sætter hurtigt point på tavlen og SGD scorer faktisk på deres første fire drives i kampen, hvorefter Tanner desværre må udgå med en skade. Indtil da, har Tanner kastet 19 gange med 14 completions, 2 TD og 128 yards. Han supplerer med 72 rushing yards og 1 TD.

Tanners season stats:

Hvad taler i mod Tanner som MVP?

Tanner har grundlæggende præsteret rigtig godt, men der er alligevel et par ting, som kan tale i mod ham. I kampen mod Towers er SGD foran 18-0 med et minuts tid tilbage af første halvleg og har en 1st down på Towers’ 12 yardlinje. Sømmet i kisten ville have været endnu en scoring lige inden pausen. I stedet for løber det lidt ud i sandet, da SGD har 4th down, Tanner bliver sacked og fumbler bolden med få sekunder til pause. Anden halvleg forløber sig meget anderledes og de får ikke sat mere end en enkelt scoring på tavlen, i en kamp som bliver tabt i de sidste sekunder.

I mod Razorbacks spiller han en fantastisk kamp og får sat 4 touchdowns på tavlen på de 4 drives han spiller, inden han går ud med en skade. Efter Tanner træder ud, træder RB, Rasmus Carøe til og selvfølgelig påvirker det i første omgang den offensive produktion. Efter et par drives uden den store succes, finder SGD igen opskriften og deres offense, denne gang ført an af Carøe, får lukket kampen til trods for, at det er et noget mere forudsigeligt offense. Dette vidner også om hvor gode spillere Tanner har omkring sig.

Tanner har vist, at han kan skaffe de nødvendige yards med benene. Set udefra, virker det som om, at han ofte får sig selv under pres, ved at holde for længe på bolden, hvor han så bliver nødt til, at tage sagen i egen hånd. Det kostede to sacks og to fumbles i mod Towers.

En sidste ting, der i de tætte kampe kan blive udslagsgivende, som det var i mod Towers, er SGD’s ineffektivitet på deres 2 point conversions. Netop i mod Towers scorede de kun på 1/4, altså en kamp, som de taber med 3 point. Over hele sæsonen har SGD blot formået at konvertere på 9 ud af hele 25 2 point conversions. Det er altså 32 point, de har misset i 4 kampe. Dette kan selvfølgelig ikke kun falde tilbage på Tanner. Men ligesom det ofte er quarterbacken, der får anerkendelsen, når et offense er velkørende, er det ligeledes ham, der kigges på, hvis et offense ikke er så velkørende, og man må sige, at der er nogle udfordringer på deres 2 point conversions.

Værd at nævne:

Thomas Ashworth, WR, Søllerød Gold Diggers

Foto: 1st Down Photo

Thomas er en spiller, der kan ændre udslaget af enhver kamp. Thomas har i denne sæson 16 catches for 232 yards og 3 TD, og fører dermed holdet i catches og yards. Der hvor Thomas, som WR, særligt skiller sig ud fra andre WR’s, foruden hans evne til, at skaffe yards efter han griber bolden, er i hans blokeringer på løbespil, hvor han glædeligt lægger defenders på ryggen.

Det der taler i mod Thomas er, at han i åbningskampen mod 89ers ikke var en faktor. Han fik faktisk ikke kastet én eneste bold i sin retning. Omvendt spillede han en god kamp mod sejrsløse Tigers, hvor han hentede hele 149 yards og et TD.

Kody Graves, LB, Søllerød Gold Diggers

Foto: 1st Down Photo

Kody er en amerikansk LB, som har skilt sig ud med nogle afgørende taklinger og spil. Han fører SGD i taklinger, hvor han har 20, 3 for loss, 1 sack, 1 interception og har scoret på et blokeret punt. Han har taget ansvar for ligaens, måske, bedste defense. Det er i hvert fald det defense, der har lukket færrest point i sæsonen, hvor det er blevet til 67 point. Jeg ser ham dog ikke som have gjort en ligeså stor forskel for SGD, som hverken Tanner eller Ajdin, men han fortjener, at blive nævnt.